Jeg kræver at være glad!

Ja overskriften siger det hele. Nu er det slut med min tålmodighed!
Jeg gider ikke vågne op hver dag og blive sat i bevist dårligt humør, af statsfinancieret lyseslukkere.

Og lige nu er det "højtid" for sure og sammenbidte mennesker, der dagligt træder frem på vores TV skærme og i vores aviser.
For lige nu er mestrene i lyseslukkeri mere fremme i skoene end normalt.

DET ER FINANSLOVS TID...

Og så skal mundvigene pege nedad, BIG TIME!
For der er ikke noget mere alvorligt en statens husholdningsregnskab.
Her er der ikke plads til tant og fjas. Nej her skal de sorte jakkesæt og sørgebindet dæleme ud af skabet.

Jeg medgiver at der selvfølgelig skal være en vis form for alvor over det, når man nu skal fastlægge brugen af næste års skatte indtægter.
Men alligevel...

Så lad os et øjeblik se bort fra Finanslovsforhandlingerne.
Hvad med dagligdagen resten af året?
Her får vi konstant tudet ørene fulde af hvor elendigt det hele går.
Vi står overfor den største krise i mands minde, o.s.v.

Ja og hvad så?
Er der nogen der kan huske et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke har været en eller anden form for krise?
Jeg kan ikke.
Altid skal vi forholde os til snart det ene og snart det andet.
Alt sammen noget som er liiige ved at vælte vores verden som vi kender den.

Jeg tror at politikerne med vilje gør alt til en "krise". Måske er de bange for at vi ikke tager dem alvorligt, hvis de ikke lige er i gang med at løse en krise.
Men tag det bare roligt kære politikere, vi tager jer meget alvorligt!

Vi tager jer så alvorligt at vi holder øje med hvert skridt i tager. I er mandsopdækket af vores medier 24-7.
Og netop derfor bliver i nød til at skrue lidt ned for charmen og dommedags retoriken.
Altså bare en gang i mellem.

For hvis vi alle sammen skal gå rundt og vente på den næste krise, så bliver vi sgu en flok indelukket, sky og berøringsangste flok borgerer!
Og så kan jeg love jer at de fremtidige Finanslove bliver noget af et mareridt!
Tænk på alle de penge i skal finde til sundhedsvæsnet.
Her skal tilføjes milliarder og atter milliarder, for at kunne dække alle de psykolog behandlinger der må forventes at komme.
Og det kan jeg ikke forestille mig at i har lyst til!

Så se at komme ind i kampen, og fortæl os nogle positive ting.
Der må da være nok at fortælle.
For i har jo altid travlt med at fortælle os at det hele bliver meget bedre, hvis i bare får mandat til dit og dat.
Selvfølgelig er det jo ikke alt der lykkes for jer. Sådan er det jo også for os andre.
Men der må sgu da være en enkelt eller to solstråle historier gemt i alle de ting i får gennemført?

Men det kunne være at vi i de fremtidige valgkampe skulle spørge ind til disse solstråle historier, og insisterer på at i har dokumentation for dem.
Hvis vi gjorde det, fremfor at spørge hvad i har tænkt jer, så kunne det være at vi fandt ind til det sande værdigrundlag hos jer.

For har i nogen solstråle historier at fortælle? Eller har i, midt i alle jeres dommedags profetier, glemt at leverer resultaterne fra de forrige profetier?

Ja jeg ved det ikke...

MEN JEG KRÆVER AT VÆRE GLAD!

Så kom i gang, med at gøre det i er valgt til.
Nemlig at sikre os en tryg hverdag, hvor vi ikke skal gå rundt som en flok paranoide tosser, der ikke længere er i stand til at være glade!

Ny danskernes vilje til iværksætteri.

I den forgangne uge kom der en en rapport, som viste at ny danskere var dem som stod for den største andel af nye virksomheder.
Rapporten viste også at det var unge helt ned til 19 år, som etablerede sig i erhvervslivet.

Med den økonomiske krise, som simpelhen ikke vil dø, er det beundringsværdigt at der overhovedet er nogen som tør starte egen virksomhed!
Personligt tager jeg hatten af for alle der har lysten til at prøve sig udi i den verden.
En verden der består af uhyggeligt mange arbejdstimer, usikkerhed om egen løn og ikke mindst en vanvittigt mængde af papirarbejde, primært kva staten og dens trang til dokumentation og indberetning.

Inden jeg går videre, så er jeg nødt til at komme med følgende disclaimer:
Jeg er ikke racist, medlem af Dansk Folkeparti, eller på andre måder tilknyttet noget højre orienteret miljø.

Det er trist at man er nødsaget til at skrive ovenstående. Men i dagens Danmark, vil enhver form for skepsis, vedrørende alle andre end etniske danskere, med det samme betyde en lavine af beskyldninger af enhver slags.

Nå men tilbage til det oprindelige indhold.

Når vi så prøver at grave os lidt ned i alle disse iværksættere, er der nogen ting der undrer mig.
Og det er deres evne til at have en massiv hær af ansatte, specielt i forretninger så som kiosker og pizzariaer.

Fredag blev Danmarks historiens største lotte gevinst vundet. 135 millioner!
Kuponen var købt i kiosken på Herlev hospital. I den forbindelse interviewede TV2 News, de 3 ny danske ansatte i kiosken. De var selvfølgelig glade og stolte over at gevinsten kom på en kupon fra deres kiosk.
Journalisten spurgte så om der var en af de ansatte der kunne huske hvem der havde købt kuponen.
I sig selv et dumt spørgsmål, da man ikke kan forvente at nogen kiosk ejere kan huske en tilfældig talkombination, hos en tilfældig kunde, fra en tilfældig dag...

Men det interessante var at de svarede at det kunne de selvfølgelig ikke, selv om de alle 3 var på arbejde hver dag.
Og her er det så jeg undrer mig. Hvordan kan en lille kiosk lønne 3 ansatte alle ugens dage, fra morgen til aften?
Ligesom det også undrer mig hvordan et tilfældigt pizzeria i en lille provinsby, kan aflønne et par tjenere, 2 til 3 kokke og en chauffør?
Vel at mærke i en gennemsnitlig provinsby, hvor der ligger 5 andre pizzariaer, med nogenlunde det samme antal ansatte hver sted.

Hvorfor står danske erhvervsfolk og iværksættere ikke i kø hos disse mennesker, for at suge til sig af gode råd.
Hvis jeg skulle i gang med min egen virksomhed, så ville jeg med det samme ryge ned til det nærmeste pizzeria og bede om lov til at fotokopierer deres forretningsplan!

Og når vi snakker om at der skal findes 12.500 jobs til de mennesker der mister deres dagpenge pr. 1. januar 2013, så er det vel bare at spørge disse forretnings indehavere om de ikke kunne hjælpe et par af staklerne.
Er danskerne dummere end disse iværksættere, siden danske virksomheder sjældent har mere end indehaveren som ansat? Specielt de første par år, hvor man prøver at etablere sig på markedet.

Jeg tror ikke danskerne er dummere!
Men jeg ville ønske at den føromtalte rapport, havde gjort lidt mere ud af hvorfor netop ny danskerne er bedre til at etablere egen virksomhed. Og ikke mindst hvordan de er i stand til at løfte deres andel af beskæftigelses problemerne herhjemme.

Så min opfordring til Helle Thorning og resten af regeringen er; se at få sendt nogle af alle jeres eksperter ud og snak med disse mennesker, så vi hurtigst muligt kan få knækket den ressesion vi befinder os i!

De spildte doping penge.

Så fik Armstrong frataget 7 Tour de France titler, da det viste sig at han var dopet.
Eller var han?
Var Michael Rasmussen dopet, da han røg ud af samme tour? Så vidt jeg husker var det ikke om han var dopet, for der var jo ingen positive resultater. Næ det store problem var at han ikke kunne dokumentere hvor han havde opholdt sig i en kortere periode.
Altså ingen påvist doping, men udelukkelse under alle omstændigheder!

Hvis den danske skattelovgivning var baseret på de samme standarder som anti doping lovgivningen, så havde vi ikke haft nogen million udgifter til en en skattekommision.
For så havde Helle Thorning Schmidts mand fået en over nakken, og en ordentlig skatte bon med på vejen!

Men hvad giver alt dette anti doping halløj egentligt? Nytter det noget? Er det pengene værd?
Hvis man spørger mig, vil det være et rungende NEJ til samtlige spørgsmål!

Grundlaget for at jagte doping synderne, er at man vil have at alle konkurrerer på lige vilkår og at ingen får en fordel grundet præstationsfremmende midler.
Og disse midler er så defineret som lægemidler og andre ting der kan give større muskelmasse, bedre iltoptag i blodet o.s.v.

Hvorfor skal vi blande os i det?
Hvis folk vil ødelægge deres helbred, og rende rundt med klunker der kryber op i halsen, tissemænd som ikke kan stritte og hvad ved jeg, så lad dem.
Hvorfor skal vi smide millioner af kroner efter at bevise om de nu har injiceret sig med det ene eller det andet?
Burde det ikke være de enkelte holdejerer, klubber og andre der selv havde nogle regelsæt som sagde at man ikke var velkommen, hvis man brugte den slag stoffer.
Man kan jo relativt hurtigt se om en idrætsudøver skiller sig markant ud fra de andre på hans niveau, og så undersøge sagen nærmere, for egen regning, hvis det er et problem for klubben/holdet.
Hvad kommer det alle os andre ved, og hvorfor skal vi bruge skatte kroner på det?
Hvis det støder vores moral, så kan vi lade være med at følge/støtte holdet indtil der er rettet op på tingene. Vi kan også lade være med at købe deres sponsores produkter. Hvis vi gør det, så kan jeg love at der bliver ryddet op i en helvedes fart!
For der er ikke noget som truslen om at få fjernet sine sponsor kroner, som kan få en klub til at rydde ud i skeletterne...

Som det fungerer nu har vi en institution herhjemme som hedder Anti Doping Danmark (ADD), der varetager alt vedrørenede testning, rapportering, oplysning og meget andet på området.
De arbejder ud fra nogle retningslinjer der er givet af WADA, som er det internationale agentur, der på verdensplan, lægger rammerne for hvad der er doping, og hvordan det skal behandles.

ADD brugte i 2010 17 millioner kroner på anti doping arbejdet i danmark. Ud af de 17 mill. kom de 6,3 mill. som et tilskud fra Kulturministeriet. resten var kom fra de forskellige idrætsforbund.
Det er da beundringsværdigt at idrætsforbundene har ofret 11,7 mill. på doping kontrol af deres medlemmer. Man kunne også vælge at sige, at det er jo deres problem så derfor skal de også betale.

Men hvorfor skal skatteyderne betale 6,3 mill. for at sikre at en flok idrætsudøvere ikke indtager ulovlige præstationsfremmende midler?
Og det er så kun de penge der er givet direkte til ADD. Udover det kommer der så udgifter til domstole, politi og andre myndigheder som er involveret, når synderne bliver fanget. Og i sidste ende måske også ryger i fængsel for misbruget, hvorefter der også kommer udgifter til fængselsvæsnet.

Og når vi så tænker på at det kun er 1,2 % af det testede herhjemme, der ikke har rent mel i posen, så står udgifterne ikke mål med udbyttet!
Så vil nogen sige at det netop er på grund af risikoen for at blive taget, at der ikke er flere syndere herhjemme.
Jeg kunne også vende det om og sige at de danske idrætsudøvere bare er mere ærlige, end vi umiddelbart tror, og det er derfor resultatet er så ringe.
1,2 % er jo ikke værd at gå efter. Det er så lille en andel at det nærmest ikke er værd at tale om.

I dagens debat snakker man om at man vil kriminalisere synderne, Der skal politianmeldelser og domme på bordet.
Det er da fint nok. men det behøver vi jo ikke at betale en særskilt organisation for at administrerer. Vi har i forvejen en lovgivning der tager højde for folk som har en lemfældig omgang med receptpligtig lægemidler.
Lad os da bruge den, hvis vi har brug for at dømme misbrugerne.
De kan jo ryge ind og brumme med de dumme, på samme måde som vi spærrer andre misbrugere inde.
Og man kan jo jagte dem på samme måde, når man nu er i gang.
Skulle det være at der kom flere udgifter for politiet af den grund, ja så lad da dem få de 6,3 mill. kr.

Så lad os droppe statsstøtten til dette anti doping hysteri! Og hvis man mener at det er nødvendigt at have en organisation der skal tage sig af det, ja så må de der har brug for den også selv betale gildet!
Og skal synderne bures inde så lad politiet fange dem.
Det kan aldrig være skatteydernes problem at Brian fra serie 3 holdet i fodbold, har taget for meget kortison, fordi han har en knæ skade der driller ham.

Det syge system.

Næsten dagligt kan man i diverse nyhedsmedier læse om hvordan borgerer bliver kastet rundt i sygedagpenge systemet og får frataget deres ydelser.
Læs blot indlæggende på www.avisen.dk hvor man nærmest bliver blæst baglæns, når man læser hvordan virkeligeden er.

Og nu kan man så ovenikøbet læse hvordan kommunerne sætter tal på hvor mange syge dagpengesager de vil tillade der går igennem det kommunale system! http://avisen.dk/udsolgt-kommuner-saetter-kvoter-for-syge_189967.aspx

Egentligt burde man blive bitter og ikke mindst chokeret. Men alligevel så sidder man tilbage med følelsen af, at det egentligt blot bekræfter de antagelser man selv har haft, gennem længere tid...

Personligt har jeg selv været udsat for at mine sygedagpenge blev frataget, da sagsbehandleren havde den opfattelse at jeg "var fastlåst i min sygdomsidentitet", og derfor ikke ville arbejde på fuld tid.
Javel ja, ser man det... Men hun havde jo ret, denne vidunderlige kvinde med indsigt i den menneskelige psyke!
Jeg var fastlåst i min sygdomsidentitet. For jeg kunne jo ikke lade være med at forholde mig til den kroniske sygdom, som lægerne havde diagnosticeret mig med. Den optog hele mit liv, fordi jeg mærkede smerterne døgnet rundt.
Og ja jeg kunne ikke arbejde på fuld tid. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg ikke kunne kravle rundt hvis jeg gjorde det.
Så sagsbehandlerens løsning på dette, selv på førte, problem var ganske enkelt at sige at jeg skulle gennemgå noget kognitiv terapi!
Sådan problemet er løst. Kroniske smerter og manglende arbejdsevne kureret ved hjernens kraft, og selvfølgelig ikke mindst sagsbehandlerens indsigt i det forunderlige menneskelige sind.

Nu er jeg jo af en tradiotinel og skeptisk opfattelse, af hvordan smerter opstår. Altså noget med at man har nogle nervebaner der er påvirket igennem tryk, fra divese nedslidte kropsdele o.s.v.
Så stik imod hvad sagsbehandlernes svar på Pavlov, ham med hundene og betinget adfærd, belønning og hvad ved jeg, havde dikteret, ja så kom rebellen op i mig...
Jeg brød bevist, det opbyggede "tillidsforhold" mellem borger og sagsbehandler, da jeg ankede sagen til Beskæftigelsesankenævnet.
Det skal siges at det krævede mange overvejelser, at tage dette drastiske skridt. For hvem er jeg, til at tro at Jobcenteret ikke vil mig det bedste? Indtil nu havde de jo gentagne gange bevist at de igennem deres handlinger, arbejdede bevist for at jeg kunne komme tilbage som selvforsørgende, og derved ikke ligge samfundet til last. Man kan jo med rette anføre at jeg havde fået fuld valuta for de skattekroner, som jeg havde indbetalt, siden jeg var 15 år.
4 discus prolaps operationer med efterfølgende tid på sygedagpenge, havde jo hurtigt gjort kål på de skattekroner!
Så jeg måtte jo kunne se det større billede, og erkende at der ikke var flere penge på min konto.
Sygesikrings beviset var overtrukket!

Men som sagt så vandt min egoisme og ligegyldighed overfor andres skatte indbetalinger, og sagen blev anket.
Efter 17 uger, uden indkomst, kom det længe ventede svar. Jeg læste det med spænding og nåede frem til at jeg havde fået ret! Jubii min skepsis var ikke baseret på luftkasteller og spøgelser.
Nu var det så bare at vente på at pengene strømmede ind og jeg kunne komme videre med noget arbejdsprøvning.
Men nej. Igen havde jeg fuldstændigt misforstået situationen... For Jobcenteret vidste jo bedre.
Afgørelsen betød blot at de havde lavet en procedure fejl, og havde kaldt noget tidligere beskæftigelse for revalidering, hvor det skulle have været kaldt forrevalidering.
Og dermed skulle jeg have haft sygedagpenge, i stedet for revalideringsydelse.
Og vupti var vi tilbage hos psykologen og min manglende evne/vilje til at ville arbejde. Og ikke at forglemme; nul kroner i indkomst!

Hmm, den tyggede jeg lidt på. Men igen overvandt min skepsis, respekten for de skriftskloge på Jobcenteret.
Til tasterne nok engang. Men denne gang blev tingene skåret ud i pap, med behørige henvisninger til ressourceprofil, lægeudtalelser og ikke mindst afgørelser fra Jobcentret.
11 siders tætskrevet klage og 24 siders bilag, blev sendt af sted.
Et øjeblik frygtede jeg, at jeg selv havde påført et stakkels postbud en skade, som ville kaste ham hovedkuls ind i sygedagpenge systemet..!

Men jeg ventede så igen i 17 uger, førend svaret dumpede ind af postkassen.
Og hvis jeg syntes jeg havde været grundig, så var det ikke noget i mod hvad Beskæftigelsesankenævnet havde været!
Det kunne umiddelbart se ud som om at de også var ved at være trætte af kommunikationen med Jobcenteret. For deres afgørelse var så detaljeret, at man nærmest kunne ane en anvisning for brug af kopimaskinen på Jobcenteret, vedlagt afgørelsen...

Jeg modtog hurtigt en indkaldelse til et møde på Jobcenteret. Og til min overraskelse havde jeg nu fået ny sagsbehandler. Ærgeligt, nu havde jeg jo lige lært hende den gamle at kende. Jeg havde aldrig mødt hende, kun skrevet med hende. Men alligevel...
Nå men der var disket op med arbejdsprøvning, betaling af sygedagpenge med tilbage virkende kraft, ja det var lige før at der var kaffe og lys på bordet. Her skulle ikke mangle noget!
Men nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, og det kan jeg i hvertfald bevidne!
For jeg havde jo fået ret i at jeg havde en masse sygedagpenge tilgode, men desværre betød det så at jeg havde forbrugt de sygedagpenge perioder, der tilkom mig.
Og dette fordi at jeg havde brugt 2 x 17 uger på at ankerne skulle gå igennem, samtidigt med at jeg havde haft en forrevalidering på sygedagpenge.

Resultatet var at jeg nu skulle gennemføre 10 ugers arbejdsprøvning, for egen regning!
Men endnu engang blev jeg reddet af forsynet! For mit ægteskab var desværre gået i stykker, under denne 3 år lange kamp mod systemet.
Så nu var jeg pludseligt berettiget til Kontanthjælp. At den så er ca. 7000 kr. lavere end sygedagpenge, er jo af mindre betydning. Det er jo kun nogen kreditorer der kommer til at mangle deres penge. Til gengæld får jeg nu lov til at blive udstillet i Riebers. Hvor heldig kan man være?

Nu nærmer vi os så afslutningen på min arbejdsprøvning.
Jeg kan næsten ikke vente med at se hvilke overraskelser systemet har gemt til mig.

Samfunds skadelige handlinger.

Samfundets svøbe, de dovne, forkælede dagdrivere, arbejdssky elementer....

Ja listen er lang over de navne man giver folk som på den ene eller anden måde er havnet i det offentlige system, og derfor ikke tager aktivt del i arbejdsmarkedet.

Tonen er blevet hårdere, og mistroen større blandt de sagsbehandlere der har med de syge at gøre. Dette betyder langvarige sagsforløb som er omstændige, ugennemsigtig og mange gange uforståelige.

• Kræft patienter der skal i virksomhedspraktik eller møde jævnligt på Jobcenteret, samtidigt med at de gennemgår kemo terapi.
• Personer som er dømt uegnede til at arbejde af lægerne, som alligevel bliver tvunget ud i meningsløse beskæftigelsesprojekter eller kurser for at finde deres indre fugl.

Ja listen er lang over hvordan man kæmper når man først er havnet i systemet.
Et system som bruger alle deres ressourcer på at bevise at man kan få et arbejde som alle andre.
Ressourcer som udvirker forvirring og magtesløshed overfor dem som står i den anden ende.
Mennesker der bliver mødt med den fulde kraft af bureaukraternes knytnæver.
De modtager skrivelser, indkaldelser, ressourceprofiler og andet i en lind strøm, skrevet i et kancelli sprog som er uforståeligt for de fleste, og som refererer til et lovkompleks som ingen uden et jura studium kan gennemskue. Selv ikke dem som skriver og sender brevene...

Man bliver mistænkeliggjort og nedværdiget, og får frataget den sidste rest af selvtillid, fra første gang man møder op.
Uagtet lægelige udtalelser som bekræfter den sygdomsramtes historie, tilsidesætter man dette, og kræver aktivering, praktik, kursus deltagelse som i yderste konsekvens kan forværre den syges tilstand.

Alt dette fordi man som udgangspunkt ikke tror på den syge borger, men ser det som sin hellige pligt at få denne person ud i normal beskæftigelse, med mindst mulig udgift til følge.

Selvfølgelig skal man arbejde hvis man kan det. Og selvfølgelig skal der prøves alt for at få folk på højkant igen.
Og selvfølgelig skal man ikke ligge samfundet til last, og udnytte systemet hvis man får chancen.
Det kan vi vist alle blive enige om!

Men derfra og så til at behandle mennesker som man gør, ja der er langt!
På grund af nogle enkelte rådne bær, som udnytter systemet, så mistænkeliggøres man alle, og gør reglerne så stive at man ofte gør de syge mere syge og dermed forlænger deres forløb, eller i yderste konsekvens gør dem så syge at den eneste udvej er førtidspension.

Systemet bliver jævnligt tilrettet af de folkevalgte, med diverse tiltag og ændringer.
Desværre er det mere reglen end undtagelsen at det er stramninger der bliver foretaget frem for mere nutidige tilgangs former til sygdoms håndtering og det enkelte individ.

Politikerne følger de populistiske vinde i befolkningen, og fremsætter deres politik, så man tækkes dem der råber op om misbrug og at deres skattekroner bliver misbrugt.
Desværre virker mange af disse hovsa indgreb ikke, når de bliver omsat til virkelighed og skal effektueres overfor de syge.
Det eneste de udvirker er at sagsbehandlingen bliver mere omstændig og kommer længere og længere væk fra den egentlige sygdom.

Og det hele baseret på mistænkeliggørelse!

Problemet er bare at når først politikerne begynder at få kæpheste som ret og pligt, og at der er alt for mange på offentlige ydelser og at det er den største fare i mod vores velfærdssytem, ja så bliver det farligt.

Farligt fordi; at når man rider sine kæpheste så er der nogen der bliver tromlet ned under ridtet.

Og det er ofte dem som bliver tromlet der ikke har overskuddet til at rejse sig i den offentlige debat og råbe vagt i gevær.

Men når nu politikerne kun har sine kæpheste og ingen reelle løsninger, så vil mængeden af lig i deres spor bare blive større og større.

Og endnu farligere er det når befolkningen begynder at tro på disse overskrifter som nutidens politikere taler i.

Den enkelte skatteyder bliver forarget over at høre om alle disse mennesker der år efter år bare laller den af på offentlige ydelser.

Ydelser som er finansieret af deres surt betalte skattekroner!

Og når man som samfund samtidigt opfordrer borgerne til selv at tage et ansvar, og være med til at stoppe dette misbrug, så har man opskriften på heksejagt og dyneløfteri.

Man ser skræk eksempler på enlige mødre som får frataget deres kontanthjælp, blot fordi kommunen modtager en anonym anmeldelse om at børnenes far stadig kommer i hjemmet.

Anmeldelser som ikke behøver at blive underbygget af beviser eller lignende håndfaste ting.

Det viser sig senere at faderen kommer et par gange om ugen og spiser sammen med sine børn og eks konen, for at børnene skal få en opvækst som alle andre børn, hvor far og mor, selvom de ikke er sammen mere, kan snakke sammen, og være sammen om børnenes videre opdragelse og opvækst.

Ankenævnet giver kvinden ret i at hun ikke gør noget forkert og at kommunen skal fortsætte med at betale hende kontanthjælp.

Og så er alt jo godt.

Nej det er det ikke!

For der går 6 måneder mens sagen behandles i Ankenævnet, hvor kvinden ikke har nogen indtægter og dermed ikke er i stand til at brødføde sine børn!

Alt dette på grund at en anonym anmeldelse!

Hvor er vores retssikkerhed?

Hvordan kan det være at vi har et retssystem som bygger på Grundloven, hvor man er uskyldig indtil det modsatte er bevist?

Et system som ikke acceptere anonyme vidner og anmeldelser, men kræver at det er anklageren der har bevisbyrden.

Samtidigt har vi et velfærdssytem hvor det er den omvendte verden.

Her stopper alt ved blot én, ikke underbygget, anmeldelse fra en anonym!

I forvejen er den anklagede ikke udstyret med en advokat, som man har krav på i retssystemet, eller bare en bisidder med indsigt i lovgivningen.

Nej her skal den anklagede selv bevise sin uskyld, og selv sætte sig ind i lovgivning og praksis på området.

Er det sådan vi et velfærdssamfund som vi ønsker?

Det tror jeg ikke nogen ved deres fulde fem mener at vi skal have.

Ikke desdo mindre er det hvad vi har!

Og så længe det er den måde tingene foregår på, kan jeg kun opfordre til at man lader være med at anmelde hinanden, i hvertfald hvis man ikke er mand nok til at stå ved sin anmeldelse med navn og adresse.

Hvis man har "røv nok i bukserne" til at stå ved det man siger, så giver man også den anklagede en chance for at forsvare sig.

Ofte er tingene baseret på banale misforståelser, som hurtigt kan blive ryddet af vejen, hvis man snakker sammen.

Til gengæld mener jeg også at vi ikke skal udvise den mindste form for sympati eller forståelse for de personer som vælger at være anonyme i deres anmeldelser.

I mine øjne er det den laveste form for nederdrægtighed, når man ikke tør stå ved sine handlinger!

Det er krystere og mennesker med en karakter som ikke er ønskelig i et samfund som vores.

Det er typisk mennesker som føler sig forbigået og forsmået, fordi de ikke har evnet at udrette noget eller haft mod til at forfølge deres drømme. Derfor ophæver de sig på uforståelig vis, pludseligt til dommere over hvad der er rigtigt og forkert.

Ofte er denne retfærdighedssans bygget på en misforstået opfattelse af hvad samfundet ønsker og har brug for. Og for det meste også baseret på manglende viden og empati for andre mennesker.

Jeg har fuld forståelse og sympati for den måde man behandlede den type mennesker under besættelsen. Her så man til fulde hvad den type mennesker kunne udvirke og forårsage, når smålighed og misforstået retfærdighedssans fik lov til at råde.

På ingen måde vil jeg opfordre til at man tager så drastiske midler i brug!

Men jeg vil opfordre til at når man møder denne holdning hos folk, at man prøver at forklare dem hvor alt ødelæggende deres handlinger kan være, selv i et fredeligt samfund som vores.

Og at det mindste de kan være bekendt, er at give sig selv til kende så den anklagede kan forsvare sig.

Efter at jeg selv er blevet udsat for denne type mennesker, som ved deres anonyme smædeskrivelser, har skadet mig og min familie i en grad de ikke gør sig begreb om, ja så ved jeg godt hvordan min fremtidige reaktion bliver.

Jeg vil uden nølen eller betænkning konfrontere disse mennesker og på et klart og forståeligt dansk, gøre dem opmærksom på det foragtelige de har bedrevet.

Jeg vil heller ikke lægge fingerne imellem, når det gælder om at fortælle vidt og bredt om denne person og hans/hendes handlinger!

Og til dig som mener jeg uretfærdigt modtager offentlige ydelser, og derfor har anmeldt mig til Slagelse Kommune, vil jeg sige følgende:

Jeg får ingen ydelser fra det offentlige! Tværtimod betaler jeg troligt skat hver månedet, af min privattegnede forsikring, som holder mig og min familie i live.

Og en ting kan jeg love dig:

Det er nu blevet min mission her i livet at finde ud af hvem du er.

Og når jeg finder ud af det vil jeg nøje vogte ethvert skridt du tager eller har taget. Og når du træder ved siden af, og det gør du, så slår jeg til!

Det bliver uden medfølelse og omtanke for dig og din fremtid.

Dit fejltrin vil blive skreget ud til hele omverden, med alle de midler der findes!

Så jeg håber at du finder det værd det du har opnået.

For prisen er at du i fremtiden skal kigge dig over skuldrene hele tiden!

Stakkels Villy

Armene over hovedet og andre kommentarer er det man hører fra SF Borgmester i København.
En stor gevinst for den offentlige transport. Og godt for alle de der bruger den offentlige transport, de vil kunne mærke den halve milliard, der skal gøre transporten billigere. Siger Villy.

Jeg refererer selvfølgelig til det nye forlig, der kommer som afløser for betalingsringen.
Eller som Helle ynder at kalde den; trængselsringen.
Umiddelbart er ordet "trængselsring" ikke noget jeg forbinder med biler, men derimod noget andet, der også har med udledning af forurenende stoffer at gøre!
Men det er nok bare mig der ikke forstår alle de nye ord...

Tilbage til den manglende ring. (Noget man heller ikke kan leve med!)
Altså Villy og vennerne har lynhurtigt fået et eklatant nederlag vendt til den største sejr siden partiet blev stiftet. Jeg vil vædde på at hvis han bliver spurgt om sagen i næste uge, ja så er det jo nærmest det de hele tiden har gået efter...

Man har erstattet ringen med tilskud til den offenlige transport på en ½ milliard, og yderligt en ½ milliard til forbedring af den offentlige transport.
SÅDAN
1 milliard har man lynhurtigt hevet op af lommen, og det ovenikøbet med et regeringsgrundlag som klart udtrykker, at der ikke vil blive foretaget investeringer, med mindre man har penge til det.
Det var faktisk et af de vigtigste valgløfter der blev givet, da man ikke ville ind på det skrå plan som den tidligere regering bevægede sig rundt på, ved konstant at foretage ufinancerede investeringer.

Når man så ser på hvor den milliard skal komme fra, ja så begynder tvivlen at melde sig.

For nogle af pengene skal komme fra en forhøjelse af bødetaksterne.
Jamen, vil nogen sige, er de ikke lige steget pr. 1. januar 2012?
Jo det er de. Men de får altså et nøk til.
Nu er bødetaksterne så gået fra at være noget der primært skulle have en præventiv effekt, til at være endnu en 100 % afgifts indtægt. Man kan så i fremtiden forberede sig på, at bøderne for det første vil stige når staten skal financere nye tiltag og for det andet vil vi som en naturlig konsekvens også se nye bødetyper, når man rammer maksimums indtjening på de nuværende.
Det kan da lige være at man kan huske sin cykellygte næste gang. Man risikerer at skulle optage lån i huset for at betale bøden...!

Man skal også hente nogle af pengene fra leasing afgifter på biler.
Hvis man gennemfører dette og skal hente en ½ millard kroner, betyder det at en VW Passat vil stige med 87.000 kr. i leasing.
Og hvis vi forestiller os at man kun holder sig til denne type biler, betyder det at der skal leases 5.744 Passat´er årligt for at regnestykket går op.
Måske noget naivt, da der ikke rigtigt er nogen fidus i at lease en bil hvis prisen stiger med 87.000 kr. Så er det billigere at købe den, og mon ikke det er det folk så vælger?

Så financeringen er vist ikke helt på plads, eller hvad?
På den anden side, så er det jo ikke første gang at der er ting i valgløfter eller regeringsgrundlaget som ikke holder...

Men nu må vi ikke glemme den store besparelse som brugerne af den offentlige transport får!
Nu er det jo svært at sige hvor meget det vil betyde for den enkelte, da regnestykket er mere komplekst end min 9´ende klasse berettiger til...
MEN hvis vi nu forestillede os at den ½ milliard kun skulle komme pendlerne til gode, ja så er det et meget nemmere regnestykke.

Man regner med at der er ca. 1.220.000 pendlere i Danmark. Det vil betyde at hver enkelt ville kunne spare 409,50 kr. om året eller 34 kr. om måneden. Pæn sjat penge.
Et månedskort fra Korsør til København koster 1691 kr. så det falder til 1657 kr.
Gå i dækning, indkald ekstra personale!!!
Med den besparelse kan man jo forvente en sand horde af mennesker som vil styrte ned og købe månedskort, for dernæst at sælge deres biler...!!!
Og så har du næsten leveret de 40 % besparelse som du lovede op til valget.
Hvis man altså bruger jeres formler til udregning....
Hvis man bruger den normale udregning vil besparelsen blive på omkring de 2 %.
Men på den anden side i havde jo også baseret jeres beregninger på at "ringen" ville indbringe 2 milliarder. Men når de kloge regnede efter var det kun 750 millioner. Altså 60 % mindre end hvad i have regnet jer frem til.

Kære Villy, du vil sikkert aldrig indrømme det, men tror du ikke både du og dit parti havde været bedre tjent, hvis i havde ladet Helle og Margrethe lege alene? Så kunne du en gang imellem støtte dem, i deres mangfoldige udfoldelser, og samtidigt bevare bare lidt af din selvrespekt.
Jeg ved godt du er en gammel hund i politik, men du burde alligevel kigge lidt på den unge fagre blodrøde Johanne. Hun har da trods alt stadig lidt røv tilbage i buksen. Det kunne være du kunne lære lidt om troværdighed overfor dine vælgere.

Citat Gasolin:

"Der sidder Pilli-Villy mand og frelser det ganske land"

Jamen nok ikke så længe....

Skub til Pick-up´en!

Hjælp den kører i samme rille hele tiden...!

Ja man får nostalgisk flashback til de gode gamle dage med vinylplader. Det var den gang man skulle lette de bagerste skåle en gang hver 30´de minut for at vende pladen. Det var ligesom om, at man fik mere ud af musikken den gang, man lyttede mere intenst og reflekterede mere over teksten.
Dog var der ikke noget mere irriterende end når man havde fået lavet en ridse, og pick-up´en kørte i den samme rille, igen og igen og og igen og igen og igen....

I dag betyder det at man kører i den samme rille, at man bliver ved med at gentage sig selv og ikke er i stand til at nytænke, men blot bliver hængende i gamle fastlåste mønstre og doktriner.

Se og hør nu bare kloge Ågerne inde på borgen.
Hver gang man snakker om arbejdsløse, specielt folk på kontanthjælp, så dykker tåberne straks ned i posen med de gamle plader, og så kører de der ud af:

• Halver kontanthjælpen for de unge.
• Få dem til at skrive flere ansøgninger.
• Fratag dem ydelserne efter et nærmer angivet tidsrum.
• Og så videre.....

Altså intet nyt under solen.
Politikerne gentager igen og igen, at der skal ny tænkes når man er job søgende. Man skal tænke ud af boksen, og ikke nødvendigvis kun søge job som man traditionelt er uddannet til.
Hvor ville det være befriende hvis disse studentikose politikere, hvor over halvdelen aldrig har færdiggjort deres uddannelse, selv levede efter det de prædiker!

Hvor er ny tænkningen og modet hos politikerne, når vi skal have folk ud af krisen?
Den er ikke eksisterende, tværtimod. De bliver ved med at køre løs om straf og udelukkelse.
Hvorfor ikke motivere og have modet til at lade folk vider/efteruddanne sig? Problemet bliver måske ikke løst de næste to år. Men hvis man vil have folk til at uddanne sig, så tager det tid, og for mange folks vedkommende mere end to år.
Og hvad så? Hvis det tager 4 år er det principielt ligegyldigt, bare vi får uddannet vores arbejdsstyrke!
Det er det virksomhederne og eksperterne skriger på.
Jeg vil vove den påstand, at den eneste grund til at man ikke sætter gang i ovenstående, er at politikere kun er valgt for fire år ad gangen. Så hvis resultaterne ikke er der inden for det første år, så er det ikke værd at røre ved.

Seneste nye er at de studerende nu ikke har en fis begreb om hvad de vil, når de er færdiguddannet. De har intet begreb om hvad det er de uddanner sig til, og ved derfor ikke hvad job de skal søge, når uddannelsen er afsluttet.
Og ikke nok med det, så har mange af dem valgt studier hvor der ikke er job muligheder på sigt.

Det er simpelhen også for ringe at 18 årige ikke har et bedre overblik over hvad erhvervsretninger de skal vælge ved studiestart, og på den måde have et job når de er færdiguddannet...!
Jeg vil foreslå at de springer fra uddannelsen når de er halvvejs og stiller op til Folketinget. Derefter er vejen banet til et varmt og rart ministerkontor, hvor man ikke skal gøre meget andet end at skifte brevhovedet ud, for indholdet er det samme!

Hvordan havde de kære folkevalgte forventet at de unge skulle kunne finde den rigtige studieretning, når man det ene øjeblik skriger på ingenører, og i næste øjeblik skriger på sygeplejersker, eller noget helt tredie!
Og når de står færdiguddannet, er der ingen job. Se blot på arbejdsløsheden hos ny uddannede sygeplejersker.
Det er grotesk at man forventer at unge mennesker skal evne at spå om fremtiden, når ikke engang politikerne med alle deres eksperter kan det.

Kære Politikere, vinylpladen bruges ikke mere.
Man er gået over til et nyt format som hedder cd.
Hvis en cd får en ridse smider man den ud, og kommer videre.
Kunne i ikke gøre det samme med jeres klicheer og forældede idekatalog? Der er ingen der lytter mere, endsige reflekterer over hvad i siger. For i bliver ved med at gentage jer selv, både i ord og handling.

Jeg tror ikke på politikerlede.
Jeg tror bare at folk har fået ondt i ørene, fordi man spiller den samme melodi hele tiden!

Stilhed før storm.

Nu har der været meget stille her på siden i meget lang tid.
Men nu er freden slut og pennen hvasset!

Jeg var blevet ramt af en såkaldt skriveblokering, og kunne ikke rigtigt finde nogle emner, jeg syntes der fortjente en kommentar på vejen.
Meget ubehageligt, specielt set i lyset af, at jeg har en mening om ALT.

Men om ikke andet så var det ligesom om at det hele lettede og blev mere "nemt", da vi havde overstået det sidste Folketingsvalg.
Når man ser og hører på vores politikerer kan man blive lidt i tvivl om hvor man skal sætte sit fokus.
Skal man holde fast i sin blog, eller skal man koncentrere sig om en ny metié, så som at skrive tekster til diverse satire programmer og revyer.

For guderne skal da vide at de 179 tosser inde på borgen serverer det ene guldkorn efter det andet!

Og skulle der i mod alle odds være en stille uge, ja så træder vores kære lokalpolitikere gerne til, og lader guldkornene regne ned over os...

Så derfor må det være på tide at der skal kommenteres lidt på dit og dat i fremtiden.

Så følg med her på siden og Facebook, så i ikke misser mine sure opstød.

På snarligt genhør

Mickei