torsdag den 8. november 2012

Jeg kræver at være glad!

Ja overskriften siger det hele. Nu er det slut med min tålmodighed!
Jeg gider ikke vågne op hver dag og blive sat i bevist dårligt humør, af statsfinancieret lyseslukkere.

Og lige nu er det "højtid" for sure og sammenbidte mennesker, der dagligt træder frem på vores TV skærme og i vores aviser.
For lige nu er mestrene i lyseslukkeri mere fremme i skoene end normalt.

DET ER FINANSLOVS TID...

Og så skal mundvigene pege nedad, BIG TIME!
For der er ikke noget mere alvorligt en statens husholdningsregnskab.
Her er der ikke plads til tant og fjas. Nej her skal de sorte jakkesæt og sørgebindet dæleme ud af skabet.

Jeg medgiver at der selvfølgelig skal være en vis form for alvor over det, når man nu skal fastlægge brugen af næste års skatte indtægter.
Men alligevel...

Så lad os et øjeblik se bort fra Finanslovsforhandlingerne.
Hvad med dagligdagen resten af året?
Her får vi konstant tudet ørene fulde af hvor elendigt det hele går.
Vi står overfor den største krise i mands minde, o.s.v.

Ja og hvad så?
Er der nogen der kan huske et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke har været en eller anden form for krise?
Jeg kan ikke.
Altid skal vi forholde os til snart det ene og snart det andet.
Alt sammen noget som er liiige ved at vælte vores verden som vi kender den.

Jeg tror at politikerne med vilje gør alt til en "krise". Måske er de bange for at vi ikke tager dem alvorligt, hvis de ikke lige er i gang med at løse en krise.
Men tag det bare roligt kære politikere, vi tager jer meget alvorligt!

Vi tager jer så alvorligt at vi holder øje med hvert skridt i tager. I er mandsopdækket af vores medier 24-7.
Og netop derfor bliver i nød til at skrue lidt ned for charmen og dommedags retoriken.
Altså bare en gang i mellem.

For hvis vi alle sammen skal gå rundt og vente på den næste krise, så bliver vi sgu en flok indelukket, sky og berøringsangste flok borgerer!
Og så kan jeg love jer at de fremtidige Finanslove bliver noget af et mareridt!
Tænk på alle de penge i skal finde til sundhedsvæsnet.
Her skal tilføjes milliarder og atter milliarder, for at kunne dække alle de psykolog behandlinger der må forventes at komme.
Og det kan jeg ikke forestille mig at i har lyst til!

Så se at komme ind i kampen, og fortæl os nogle positive ting.
Der må da være nok at fortælle.
For i har jo altid travlt med at fortælle os at det hele bliver meget bedre, hvis i bare får mandat til dit og dat.
Selvfølgelig er det jo ikke alt der lykkes for jer. Sådan er det jo også for os andre.
Men der må sgu da være en enkelt eller to solstråle historier gemt i alle de ting i får gennemført?

Men det kunne være at vi i de fremtidige valgkampe skulle spørge ind til disse solstråle historier, og insisterer på at i har dokumentation for dem.
Hvis vi gjorde det, fremfor at spørge hvad i har tænkt jer, så kunne det være at vi fandt ind til det sande værdigrundlag hos jer.

For har i nogen solstråle historier at fortælle? Eller har i, midt i alle jeres dommedags profetier, glemt at leverer resultaterne fra de forrige profetier?

Ja jeg ved det ikke...

MEN JEG KRÆVER AT VÆRE GLAD!

Så kom i gang, med at gøre det i er valgt til.
Nemlig at sikre os en tryg hverdag, hvor vi ikke skal gå rundt som en flok paranoide tosser, der ikke længere er i stand til at være glade!

lørdag den 27. oktober 2012

Ny danskernes vilje til iværksætteri.

I den forgangne uge kom der en en rapport, som viste at ny danskere var dem som stod for den største andel af nye virksomheder.
Rapporten viste også at det var unge helt ned til 19 år, som etablerede sig i erhvervslivet.

Med den økonomiske krise, som simpelhen ikke vil dø, er det beundringsværdigt at der overhovedet er nogen som tør starte egen virksomhed!
Personligt tager jeg hatten af for alle der har lysten til at prøve sig udi i den verden.
En verden der består af uhyggeligt mange arbejdstimer, usikkerhed om egen løn og ikke mindst en vanvittigt mængde af papirarbejde, primært kva staten og dens trang til dokumentation og indberetning.

Inden jeg går videre, så er jeg nødt til at komme med følgende disclaimer:
Jeg er ikke racist, medlem af Dansk Folkeparti, eller på andre måder tilknyttet noget højre orienteret miljø.

Det er trist at man er nødsaget til at skrive ovenstående. Men i dagens Danmark, vil enhver form for skepsis, vedrørende alle andre end etniske danskere, med det samme betyde en lavine af beskyldninger af enhver slags.

Nå men tilbage til det oprindelige indhold.

Når vi så prøver at grave os lidt ned i alle disse iværksættere, er der nogen ting der undrer mig.
Og det er deres evne til at have en massiv hær af ansatte, specielt i forretninger så som kiosker og pizzariaer.

Fredag blev Danmarks historiens største lotte gevinst vundet. 135 millioner!
Kuponen var købt i kiosken på Herlev hospital. I den forbindelse interviewede TV2 News, de 3 ny danske ansatte i kiosken. De var selvfølgelig glade og stolte over at gevinsten kom på en kupon fra deres kiosk.
Journalisten spurgte så om der var en af de ansatte der kunne huske hvem der havde købt kuponen.
I sig selv et dumt spørgsmål, da man ikke kan forvente at nogen kiosk ejere kan huske en tilfældig talkombination, hos en tilfældig kunde, fra en tilfældig dag...

Men det interessante var at de svarede at det kunne de selvfølgelig ikke, selv om de alle 3 var på arbejde hver dag.
Og her er det så jeg undrer mig. Hvordan kan en lille kiosk lønne 3 ansatte alle ugens dage, fra morgen til aften?
Ligesom det også undrer mig hvordan et tilfældigt pizzeria i en lille provinsby, kan aflønne et par tjenere, 2 til 3 kokke og en chauffør?
Vel at mærke i en gennemsnitlig provinsby, hvor der ligger 5 andre pizzariaer, med nogenlunde det samme antal ansatte hver sted.

Hvorfor står danske erhvervsfolk og iværksættere ikke i kø hos disse mennesker, for at suge til sig af gode råd.
Hvis jeg skulle i gang med min egen virksomhed, så ville jeg med det samme ryge ned til det nærmeste pizzeria og bede om lov til at fotokopierer deres forretningsplan!

Og når vi snakker om at der skal findes 12.500 jobs til de mennesker der mister deres dagpenge pr. 1. januar 2013, så er det vel bare at spørge disse forretnings indehavere om de ikke kunne hjælpe et par af staklerne.
Er danskerne dummere end disse iværksættere, siden danske virksomheder sjældent har mere end indehaveren som ansat? Specielt de første par år, hvor man prøver at etablere sig på markedet.

Jeg tror ikke danskerne er dummere!
Men jeg ville ønske at den føromtalte rapport, havde gjort lidt mere ud af hvorfor netop ny danskerne er bedre til at etablere egen virksomhed. Og ikke mindst hvordan de er i stand til at løfte deres andel af beskæftigelses problemerne herhjemme.

Så min opfordring til Helle Thorning og resten af regeringen er; se at få sendt nogle af alle jeres eksperter ud og snak med disse mennesker, så vi hurtigst muligt kan få knækket den ressesion vi befinder os i!