De spildte doping penge.

Så fik Armstrong frataget 7 Tour de France titler, da det viste sig at han var dopet.
Eller var han?
Var Michael Rasmussen dopet, da han røg ud af samme tour? Så vidt jeg husker var det ikke om han var dopet, for der var jo ingen positive resultater. Næ det store problem var at han ikke kunne dokumentere hvor han havde opholdt sig i en kortere periode.
Altså ingen påvist doping, men udelukkelse under alle omstændigheder!

Hvis den danske skattelovgivning var baseret på de samme standarder som anti doping lovgivningen, så havde vi ikke haft nogen million udgifter til en en skattekommision.
For så havde Helle Thorning Schmidts mand fået en over nakken, og en ordentlig skatte bon med på vejen!

Men hvad giver alt dette anti doping halløj egentligt? Nytter det noget? Er det pengene værd?
Hvis man spørger mig, vil det være et rungende NEJ til samtlige spørgsmål!

Grundlaget for at jagte doping synderne, er at man vil have at alle konkurrerer på lige vilkår og at ingen får en fordel grundet præstationsfremmende midler.
Og disse midler er så defineret som lægemidler og andre ting der kan give større muskelmasse, bedre iltoptag i blodet o.s.v.

Hvorfor skal vi blande os i det?
Hvis folk vil ødelægge deres helbred, og rende rundt med klunker der kryber op i halsen, tissemænd som ikke kan stritte og hvad ved jeg, så lad dem.
Hvorfor skal vi smide millioner af kroner efter at bevise om de nu har injiceret sig med det ene eller det andet?
Burde det ikke være de enkelte holdejerer, klubber og andre der selv havde nogle regelsæt som sagde at man ikke var velkommen, hvis man brugte den slag stoffer.
Man kan jo relativt hurtigt se om en idrætsudøver skiller sig markant ud fra de andre på hans niveau, og så undersøge sagen nærmere, for egen regning, hvis det er et problem for klubben/holdet.
Hvad kommer det alle os andre ved, og hvorfor skal vi bruge skatte kroner på det?
Hvis det støder vores moral, så kan vi lade være med at følge/støtte holdet indtil der er rettet op på tingene. Vi kan også lade være med at købe deres sponsores produkter. Hvis vi gør det, så kan jeg love at der bliver ryddet op i en helvedes fart!
For der er ikke noget som truslen om at få fjernet sine sponsor kroner, som kan få en klub til at rydde ud i skeletterne...

Som det fungerer nu har vi en institution herhjemme som hedder Anti Doping Danmark (ADD), der varetager alt vedrørenede testning, rapportering, oplysning og meget andet på området.
De arbejder ud fra nogle retningslinjer der er givet af WADA, som er det internationale agentur, der på verdensplan, lægger rammerne for hvad der er doping, og hvordan det skal behandles.

ADD brugte i 2010 17 millioner kroner på anti doping arbejdet i danmark. Ud af de 17 mill. kom de 6,3 mill. som et tilskud fra Kulturministeriet. resten var kom fra de forskellige idrætsforbund.
Det er da beundringsværdigt at idrætsforbundene har ofret 11,7 mill. på doping kontrol af deres medlemmer. Man kunne også vælge at sige, at det er jo deres problem så derfor skal de også betale.

Men hvorfor skal skatteyderne betale 6,3 mill. for at sikre at en flok idrætsudøvere ikke indtager ulovlige præstationsfremmende midler?
Og det er så kun de penge der er givet direkte til ADD. Udover det kommer der så udgifter til domstole, politi og andre myndigheder som er involveret, når synderne bliver fanget. Og i sidste ende måske også ryger i fængsel for misbruget, hvorefter der også kommer udgifter til fængselsvæsnet.

Og når vi så tænker på at det kun er 1,2 % af det testede herhjemme, der ikke har rent mel i posen, så står udgifterne ikke mål med udbyttet!
Så vil nogen sige at det netop er på grund af risikoen for at blive taget, at der ikke er flere syndere herhjemme.
Jeg kunne også vende det om og sige at de danske idrætsudøvere bare er mere ærlige, end vi umiddelbart tror, og det er derfor resultatet er så ringe.
1,2 % er jo ikke værd at gå efter. Det er så lille en andel at det nærmest ikke er værd at tale om.

I dagens debat snakker man om at man vil kriminalisere synderne, Der skal politianmeldelser og domme på bordet.
Det er da fint nok. men det behøver vi jo ikke at betale en særskilt organisation for at administrerer. Vi har i forvejen en lovgivning der tager højde for folk som har en lemfældig omgang med receptpligtig lægemidler.
Lad os da bruge den, hvis vi har brug for at dømme misbrugerne.
De kan jo ryge ind og brumme med de dumme, på samme måde som vi spærrer andre misbrugere inde.
Og man kan jo jagte dem på samme måde, når man nu er i gang.
Skulle det være at der kom flere udgifter for politiet af den grund, ja så lad da dem få de 6,3 mill. kr.

Så lad os droppe statsstøtten til dette anti doping hysteri! Og hvis man mener at det er nødvendigt at have en organisation der skal tage sig af det, ja så må de der har brug for den også selv betale gildet!
Og skal synderne bures inde så lad politiet fange dem.
Det kan aldrig være skatteydernes problem at Brian fra serie 3 holdet i fodbold, har taget for meget kortison, fordi han har en knæ skade der driller ham.