Det syge system.

Næsten dagligt kan man i diverse nyhedsmedier læse om hvordan borgerer bliver kastet rundt i sygedagpenge systemet og får frataget deres ydelser.
Læs blot indlæggende på www.avisen.dk hvor man nærmest bliver blæst baglæns, når man læser hvordan virkeligeden er.

Og nu kan man så ovenikøbet læse hvordan kommunerne sætter tal på hvor mange syge dagpengesager de vil tillade der går igennem det kommunale system! http://avisen.dk/udsolgt-kommuner-saetter-kvoter-for-syge_189967.aspx

Egentligt burde man blive bitter og ikke mindst chokeret. Men alligevel så sidder man tilbage med følelsen af, at det egentligt blot bekræfter de antagelser man selv har haft, gennem længere tid...

Personligt har jeg selv været udsat for at mine sygedagpenge blev frataget, da sagsbehandleren havde den opfattelse at jeg "var fastlåst i min sygdomsidentitet", og derfor ikke ville arbejde på fuld tid.
Javel ja, ser man det... Men hun havde jo ret, denne vidunderlige kvinde med indsigt i den menneskelige psyke!
Jeg var fastlåst i min sygdomsidentitet. For jeg kunne jo ikke lade være med at forholde mig til den kroniske sygdom, som lægerne havde diagnosticeret mig med. Den optog hele mit liv, fordi jeg mærkede smerterne døgnet rundt.
Og ja jeg kunne ikke arbejde på fuld tid. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg ikke kunne kravle rundt hvis jeg gjorde det.
Så sagsbehandlerens løsning på dette, selv på førte, problem var ganske enkelt at sige at jeg skulle gennemgå noget kognitiv terapi!
Sådan problemet er løst. Kroniske smerter og manglende arbejdsevne kureret ved hjernens kraft, og selvfølgelig ikke mindst sagsbehandlerens indsigt i det forunderlige menneskelige sind.

Nu er jeg jo af en tradiotinel og skeptisk opfattelse, af hvordan smerter opstår. Altså noget med at man har nogle nervebaner der er påvirket igennem tryk, fra divese nedslidte kropsdele o.s.v.
Så stik imod hvad sagsbehandlernes svar på Pavlov, ham med hundene og betinget adfærd, belønning og hvad ved jeg, havde dikteret, ja så kom rebellen op i mig...
Jeg brød bevist, det opbyggede "tillidsforhold" mellem borger og sagsbehandler, da jeg ankede sagen til Beskæftigelsesankenævnet.
Det skal siges at det krævede mange overvejelser, at tage dette drastiske skridt. For hvem er jeg, til at tro at Jobcenteret ikke vil mig det bedste? Indtil nu havde de jo gentagne gange bevist at de igennem deres handlinger, arbejdede bevist for at jeg kunne komme tilbage som selvforsørgende, og derved ikke ligge samfundet til last. Man kan jo med rette anføre at jeg havde fået fuld valuta for de skattekroner, som jeg havde indbetalt, siden jeg var 15 år.
4 discus prolaps operationer med efterfølgende tid på sygedagpenge, havde jo hurtigt gjort kål på de skattekroner!
Så jeg måtte jo kunne se det større billede, og erkende at der ikke var flere penge på min konto.
Sygesikrings beviset var overtrukket!

Men som sagt så vandt min egoisme og ligegyldighed overfor andres skatte indbetalinger, og sagen blev anket.
Efter 17 uger, uden indkomst, kom det længe ventede svar. Jeg læste det med spænding og nåede frem til at jeg havde fået ret! Jubii min skepsis var ikke baseret på luftkasteller og spøgelser.
Nu var det så bare at vente på at pengene strømmede ind og jeg kunne komme videre med noget arbejdsprøvning.
Men nej. Igen havde jeg fuldstændigt misforstået situationen... For Jobcenteret vidste jo bedre.
Afgørelsen betød blot at de havde lavet en procedure fejl, og havde kaldt noget tidligere beskæftigelse for revalidering, hvor det skulle have været kaldt forrevalidering.
Og dermed skulle jeg have haft sygedagpenge, i stedet for revalideringsydelse.
Og vupti var vi tilbage hos psykologen og min manglende evne/vilje til at ville arbejde. Og ikke at forglemme; nul kroner i indkomst!

Hmm, den tyggede jeg lidt på. Men igen overvandt min skepsis, respekten for de skriftskloge på Jobcenteret.
Til tasterne nok engang. Men denne gang blev tingene skåret ud i pap, med behørige henvisninger til ressourceprofil, lægeudtalelser og ikke mindst afgørelser fra Jobcentret.
11 siders tætskrevet klage og 24 siders bilag, blev sendt af sted.
Et øjeblik frygtede jeg, at jeg selv havde påført et stakkels postbud en skade, som ville kaste ham hovedkuls ind i sygedagpenge systemet..!

Men jeg ventede så igen i 17 uger, førend svaret dumpede ind af postkassen.
Og hvis jeg syntes jeg havde været grundig, så var det ikke noget i mod hvad Beskæftigelsesankenævnet havde været!
Det kunne umiddelbart se ud som om at de også var ved at være trætte af kommunikationen med Jobcenteret. For deres afgørelse var så detaljeret, at man nærmest kunne ane en anvisning for brug af kopimaskinen på Jobcenteret, vedlagt afgørelsen...

Jeg modtog hurtigt en indkaldelse til et møde på Jobcenteret. Og til min overraskelse havde jeg nu fået ny sagsbehandler. Ærgeligt, nu havde jeg jo lige lært hende den gamle at kende. Jeg havde aldrig mødt hende, kun skrevet med hende. Men alligevel...
Nå men der var disket op med arbejdsprøvning, betaling af sygedagpenge med tilbage virkende kraft, ja det var lige før at der var kaffe og lys på bordet. Her skulle ikke mangle noget!
Men nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, og det kan jeg i hvertfald bevidne!
For jeg havde jo fået ret i at jeg havde en masse sygedagpenge tilgode, men desværre betød det så at jeg havde forbrugt de sygedagpenge perioder, der tilkom mig.
Og dette fordi at jeg havde brugt 2 x 17 uger på at ankerne skulle gå igennem, samtidigt med at jeg havde haft en forrevalidering på sygedagpenge.

Resultatet var at jeg nu skulle gennemføre 10 ugers arbejdsprøvning, for egen regning!
Men endnu engang blev jeg reddet af forsynet! For mit ægteskab var desværre gået i stykker, under denne 3 år lange kamp mod systemet.
Så nu var jeg pludseligt berettiget til Kontanthjælp. At den så er ca. 7000 kr. lavere end sygedagpenge, er jo af mindre betydning. Det er jo kun nogen kreditorer der kommer til at mangle deres penge. Til gengæld får jeg nu lov til at blive udstillet i Riebers. Hvor heldig kan man være?

Nu nærmer vi os så afslutningen på min arbejdsprøvning.
Jeg kan næsten ikke vente med at se hvilke overraskelser systemet har gemt til mig.