torsdag den 8. november 2012

Jeg kræver at være glad!

Ja overskriften siger det hele. Nu er det slut med min tålmodighed!
Jeg gider ikke vågne op hver dag og blive sat i bevist dårligt humør, af statsfinancieret lyseslukkere.

Og lige nu er det "højtid" for sure og sammenbidte mennesker, der dagligt træder frem på vores TV skærme og i vores aviser.
For lige nu er mestrene i lyseslukkeri mere fremme i skoene end normalt.

DET ER FINANSLOVS TID...

Og så skal mundvigene pege nedad, BIG TIME!
For der er ikke noget mere alvorligt en statens husholdningsregnskab.
Her er der ikke plads til tant og fjas. Nej her skal de sorte jakkesæt og sørgebindet dæleme ud af skabet.

Jeg medgiver at der selvfølgelig skal være en vis form for alvor over det, når man nu skal fastlægge brugen af næste års skatte indtægter.
Men alligevel...

Så lad os et øjeblik se bort fra Finanslovsforhandlingerne.
Hvad med dagligdagen resten af året?
Her får vi konstant tudet ørene fulde af hvor elendigt det hele går.
Vi står overfor den største krise i mands minde, o.s.v.

Ja og hvad så?
Er der nogen der kan huske et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke har været en eller anden form for krise?
Jeg kan ikke.
Altid skal vi forholde os til snart det ene og snart det andet.
Alt sammen noget som er liiige ved at vælte vores verden som vi kender den.

Jeg tror at politikerne med vilje gør alt til en "krise". Måske er de bange for at vi ikke tager dem alvorligt, hvis de ikke lige er i gang med at løse en krise.
Men tag det bare roligt kære politikere, vi tager jer meget alvorligt!

Vi tager jer så alvorligt at vi holder øje med hvert skridt i tager. I er mandsopdækket af vores medier 24-7.
Og netop derfor bliver i nød til at skrue lidt ned for charmen og dommedags retoriken.
Altså bare en gang i mellem.

For hvis vi alle sammen skal gå rundt og vente på den næste krise, så bliver vi sgu en flok indelukket, sky og berøringsangste flok borgerer!
Og så kan jeg love jer at de fremtidige Finanslove bliver noget af et mareridt!
Tænk på alle de penge i skal finde til sundhedsvæsnet.
Her skal tilføjes milliarder og atter milliarder, for at kunne dække alle de psykolog behandlinger der må forventes at komme.
Og det kan jeg ikke forestille mig at i har lyst til!

Så se at komme ind i kampen, og fortæl os nogle positive ting.
Der må da være nok at fortælle.
For i har jo altid travlt med at fortælle os at det hele bliver meget bedre, hvis i bare får mandat til dit og dat.
Selvfølgelig er det jo ikke alt der lykkes for jer. Sådan er det jo også for os andre.
Men der må sgu da være en enkelt eller to solstråle historier gemt i alle de ting i får gennemført?

Men det kunne være at vi i de fremtidige valgkampe skulle spørge ind til disse solstråle historier, og insisterer på at i har dokumentation for dem.
Hvis vi gjorde det, fremfor at spørge hvad i har tænkt jer, så kunne det være at vi fandt ind til det sande værdigrundlag hos jer.

For har i nogen solstråle historier at fortælle? Eller har i, midt i alle jeres dommedags profetier, glemt at leverer resultaterne fra de forrige profetier?

Ja jeg ved det ikke...

MEN JEG KRÆVER AT VÆRE GLAD!

Så kom i gang, med at gøre det i er valgt til.
Nemlig at sikre os en tryg hverdag, hvor vi ikke skal gå rundt som en flok paranoide tosser, der ikke længere er i stand til at være glade!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar