Så lykkes det mig at få oprettet min blog.
Ideen har jeg fået fra min svorger, som forøvrigt har en kanon fed hjemmeside. www.anhalt.dk
han beskæftiger sig med alverdens emner... Inklusiv en online "skole" for folk der vil blive bedre til at bruge Photoshop.
Tilbage til emnet. Eller hvad? Ja hvad er emnet, og hvordan kom jeg lige på afveje?
Det er måske den bedste måde at beskrive mine intentioner med denne blog.
Jeg vil tillade mig ukritisk at kommentere og forholde mig til alt hvad der rør sig, såvel i medier som ude foran min hoveddør!
Mine betragninger og kommentarer, som vil optræde på denne blog, er på ingen måde ment som racistiske, undertrykkende eller på anden måde stødende. MEN jeg vil på ingen måde afholde mig fra at bruge klare og koncise sætninger.
En spade er nu engang en spade!
På sammen måde vil jeg heller ikke censurere indlæg fra andre læsere, da dette blot ville være et udtryk for den dobbeltmoral som er fremherskende i vores samfund.
Til gengæld vil der heller ikke være tvivl om hvad jeg mener om andres indlæg, hvis jeg skulle være uenig, i det fremførte.
Så kort sagt, skal man ikke være sart, hvis man vælger at give sin mening til kende.
I starten vil siden sikkert være præget af kaos lignende tilstande, da jeg ikke tidligere har benyttet dette forum. Men jeg håber at jeg med tiden vil få sat lidt struktur på siden, og dermed gøre den attraktiv.
Endnu en gang velkommen
Mickei
Ingen kommentarer:
Send en kommentar