torsdag den 10. september 2009

Hit med brækspanden!!!

Nu troede man endelig at gassen var gået af ballongen, med hensyn til de udviste Irakere.
Der tog jeg da fejl!!!

Præster, skuespillere, politikere og andre personager opfodrer til civil ulydighed, og tilskynder til at man bryder loven, og skjuler disse "flygtninge".
Ja man er nærmest et uanstændigt og hedensk menneske hvis man ikke har de samme holdning som dem.

Men det er da pussigt at fordi man ikke har den samme opfattelse af tingene som disse mennesker, så er man nærmest nazist og burde ikke have sin gang på jord...
Det er sgu efterhånden ved at være skide irriterende at disse bedrevidende idioter, skal fortælle andre hvad der er rigtigt og forkert!
Hver gang der sker lidt, der afviger fra normalbilledet i Danmark, såsom rydningen af Ungdomshuset, udvisning af flygtninge og andre ting, som forventeligt vil falde venstrefløjen for brystet, så bliver der himlet op om at demokratiet har spillet fallit.
Og i diverse debat programmer, står selvsamme personer og siger at et flertal i befolkningen, er snot dumme og racistiske, fordi de har stemt på den siddende regering og deres støtteparti.
Selvsamme mennesker som gang på gang på råber sig at være de sande forkæmpere for de udsatte og undertrykte, og i samme sætning udviser foragt for folkestyret, ved ikke at anerkende hvad et flertal af befolkningen ønsker.
Så vidt jeg husker hedder det "mindretals tyranni".

Jeg kan for min død ikke forstå hvorfor præster og skuespillere og andre i den genre, tror at de ved bedre end alle andre... Det eneste jeg kan se, er at de bruger det tillærte fra Folkekirken og de skrå brædder, til at sende deres budskab ud over scenekanten, og gøre det i et toneleje som overdøver den almindelige borger, som IKKE har en forsamling hver søndag, eller et publikum, til hver forestilling, som de kan propagandere overfor.

Det eneste den almindelige borger kan, er at sætte sit kryds ved valg til kommunal- og folketingsvalg. Og for dette bliver han/hun kaldt dum og uvidende, af mennesker som rask væk drager paralleller til Hitler Tyskland og andre totalitære regeringer. Disse selvudnævnte beskyttere af demokratiet, er jo i virkeligheden de rigtige tyraner og undertrykkere, for det er dem der gang på gang fortæller andre hvad der er rigtigt og forkert at tænke. Og er det netop ikke denne ensretning der kendetegner de farligste kræfter, som demokratiet står overfor?

Men hvad ved jeg?
En ting ved jeg dog; jeg vil ikke være medlem af en kirke som åbenlyst opfordrer til at bryde loven!
Jeg vil heller ikke se en teater forestilling eller en film, hvor skuespillerne opfordrer til at bryde loven.
Jeg vil i det hele taget have lov at overholde loven, uden at skulle have dårlig samvittighed. Jeg vil også have lov til at bryde den gældende lov, for derefter at tage min straf, uden at kaste demokratiet i grams, og prostiture mig i den bedste sendetid, for at retfærdiggøre mine handlinger, og dermed slippe for straf.

Så hit med spanden! Jeg får sgu kvalme....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar