fredag den 29. januar 2010

Kvalmeprisen....!

Palmeprisen fra vores "broder folk" på den anden side af sundet, er blevet tildelt det sure "danske" opstød ved navn Carsten Jensen.

Han er blevet tildelt prisen for at gøre svenskerne opmærksom på, hvor dårligt det står til med den danske moral. Igennem en række avisartikler i svenske aviser, oplister han sine landsmænds manglende evne til at føle næstekærlighed overfor flygtninge, indvandrer og kirkebesættere. Samtidiigt får vores deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan også nogle "varme" ord med på vejen.

Man må som dansker undre sig over at Carsten Jensen ikke tidligere er flyttet til Sverige? Det må jo have været en pinsel for ham at leve i dette samfund, befolket af egoister og menneskehadere... Men nu har han set lyset, fra det atomoplyste nabo land, og har taget den sidste Sundbus over sundet.
Her finder han forståelse hos den svenske bedrevidende og dobbeltmoralske befolkning. Et samfund som igennem generationer stolt har holdt deres neutralitet i hævd. En neutralitet som åbenbart giver fripas til at pege fingre af alle andre, som ikke deler de samme værdier som de gul/blå.
Disse værdier som dækker over at man ikke deltager i krige, men altid peger fingre af dem som gør. Dette til trods for at man har en af verdens største våbenindustrier, som gladeligt sælger våben til den højestbydende. Værdier som tillod at man igennem hele Anden Verdenskrig spillede på begge heste, blandt andet ved at tillade malmtransporter, til Hitlers Tyskland, køre igennem landet. Og dermed sikre at tyskerne kunne blive ved med at producere våben. Dette selvfølgelig imod en klækkelig betaling, til den svenske stat...
Dobbeltmoralske værdier, som har betydet at et jødisk mindretal i Malmø, nu er jaget ud af byen på grund af antisemitiske unge anden generationsindvandrer.

Så man fristes jo til at spørge om der ikke var nogen der skulle feje for egen dør, inden de fordømte og pegede fingre af andre!

Og måske ville det også klæde vores naboer, at anlægge en lidt mere alsidig tilgang til vores måde at køre landet på. Frem for at basere deres holdninger på udtalelser fra en mand som ikke engang ville kunne lave horoskoper på en provinsavis i Danmark!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar